Betingelser
1. Parter
HUAM (Virksomheden)
Benjamiin Laudrup (Coachen)
Klienten, Kunden, Lederen eller Teamet
2. Coaching og ydelser
Stk. 1. Hvad er coaching?
Coaching er en ligeværdig samtale, der har til formål at motivere og fokusere Klientens tanker, følelser, sanser og adfærd mod et bestemt mål. Coaching er baseret på et positivt menneskesyn, med en anskuelse af at vi som mennesker besidder de evner og ressourcer der skal til, for at skabe forandring. Coaching har særligt fokus på nutiden og fremtiden, og kan berøre fortiden. Coaching og forandring handler om mod, og det at turde komme tæt på sig selv og/eller andre, og besidder derfor et fundament af gensidig tillid og respektfuld kommunikation.
Stk. 2. Metodikker
Coaching i Virksomheden tager udgangspunkt i Mindjuice Metodens® 5 elementer;
- Personligt lederskab
- Transformativ coaching
- Systemisk teori
- Kraftfuld kommunikation
- Visdomsteori
Derudover anvendes bl.a. viden, metoder og redskaber fra Enneagrammet, Kognitiv adfærdsterapi (CBT) og Acceptance and Commitment Therapy (ACT).
Stk. 3. ICF's Kernekompentencer og Etiske regler
Coachingen i Virksomheden følger ICF's kernekompentencer og etiske regler for udøvelse af en coaching praksis. Se mere information om dette på www.coachingfederation.org
Stk. 4. Ydelser
Virksomheden tilbyder flere former for coaching både fysisk og online;
- Personlig coaching
- Ledelsescoaching
- Teamcoaching
Ved online sessioner anvendes platformen Google Meet eller zoom.
Personlig coaching
3. Coaching sessioner og forløb
Stk. 1. Det er Klientens ansvar at afvikle sine coaching sessioner, og derved booking af tider via hjemmesiden (www.huam.dk) eller via kontakt til info@huam.dk.
Stk. 2. Coaching sessionernes varighed kan variere alt efter aftalen mellem Klienten og Coachen. Generelt har en coaching session en varighed på 1 time, medmindre andet aftales.
Stk. 3. Ved online coaching sessioner, er det Klientens ansvar at være klar til tiden og sikrer sig at linket virker, samt at forbindelsen er tilstrækkelig hurtig, for at undgå unødvendig tid på tekniske udfordringer. Skulle der opstå udfordringer kontaktes Virksomheden eller Coachen.
Stk. 4. Ved coaching via telefonsamtaler, er det Klientens ansvar at ringe Coachen op.
Stk. 5. Det er vigtigt at Klienten opgiver alle relevante oplysninger, som Coachen har brug for, før og under selve coaching forløbet. Det er ligeledes vigtigt at Klienten informerer Coachen løbende, såfremt der skulle opstå ændringer i relevante oplysninger under selve forløbet.
Stk. 6. Coachingen kan være konfronterende og det anbefales at Klienten tager højde for dette, ved at tillade at sig selv at have både tid og ro omkring sig, både før og efter en coaching session.
Stk. 7. Al coaching i Virksomheden er fortroligt, og al information forbliver mellem Klienten og Coachen.
Stk. 8. Coachen er forbeholdt retten til, ud fra et etisk perspektiv, at henvise Klienten til en anden fagperson efter behov. Der skelnes mellem coaching, rådgivning, psykoterapi og andre professioner.
Stk. 9. Coaching er et ligeværdigt samarbejde mellem Klienten og Coachen. Det kan derfor forventes at Coachen vil spørge ind til feedback, i ønsket om at Coachen vil være den bedste coach for Klienten.
4. Priser
Stk. 1. Priser for coaching er fastlagt af Virksomheden.
Stk. 2. Prisen for aftalen er fast, og kan ikke ændres under et forløb.
5. Betaling og betalingsvilkår
Stk. 1. Betaling af ydelser for coaching, skal ske på følgende måder:
a) Bankoverførsel
b) Online kortbetaling
c) Mobilepay
Stk. 2. Betalingen er til enhver tid forudbetalt.
Stk. 3. Såfremt betalingen ikke er modtaget af Virksomheden inden coaching sessionen afholdes, har Coachen ret til at aflyse sessionen eller flere, til betalingen er modtaget af Virksomheden.
Stk. 4. Stemmer det fakturerede beløb ikke overens med aftalte, bedes Klienten kontakte Virksomheden eller Coachen for yderligere information.
Stk. 5. Ved betaling via faktura, udstedes denne af Virksomheden, hvorpå betalingsbetingelser vil fremgå. Klienten bedes følge betalingsbetingelserne, som fremgår af fakturaen.
Stk. 6. Ved for sen betaling af en faktura, udsendes en fakturapåmindelse til Klienten. Såfremt Klienten fortsat ikke har foretaget betaling, fremsendes et rykkerbrev og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takster.
Stk. 7. Klienten har til enhver tid ret til få refunderet et forudbetalt køb af en eller flere coaching sessioner, før Klienten har gjort brug af ydelsen eller påbegyndt et forløb. Dette skal ske i henhold til de fremsatte betingelser i punkt 6.
6. Ophør af forløb og refundering (Klienten)
Stk. 1. Hvis Klienten ønsker at ophøre et længere coaching forløb, før den første halvdel af forløbet er afviklet, er det muligt at få refunderet 50% af det samlede beløb for hele forløbet. Det er derved ikke muligt at få refunderet de forudbetalte coaching sessioner i den første del af forløbet, som ikke er blevet afviklet. Dette er dog forudsat at Klienten har afholdt sin første coaching session.
Stk. 2. Hvis Klienten ønsker at ophøre forløbet efter den første halvdel af forløbet er afviklet, er det ikke muligt at få refunderet de forudbetalte coaching sessioner for resten af forløbet.
7. Ophør af forløb og refundering (Virksomheden)
Stk. 1. Virksomheden kan til enhver tid ophøre forløbet med øjeblikkelig virkning. Dette er kun gældende, såfremt der opstår uforligelige omkostninger for Virksomheden, der forhindrer Coachen i at kunne udføre sit arbejde.
Stk. 2. Ophøres forløbet af Virksomheden, uden at Klienten har afviklet sine forudbetalte coaching sessioner, har Klienten mulighed for at få refunderet beløbet for de resterende coaching sessioner.
8. Afbud, udeblivelse og længerevarende sygdom
Stk. 1. Afbud af en coaching session, konsultation el.lign., skal ske senest 24 timer før det aftalte tidspunkt for sessionen.
Stk. 2. Sker afbuddet mindre end 24 timer før den pågældende coaching session, er det ikke længere muligt at få refusion af coaching sessionen og Klienten skal derfor betale for denne.
Stk. 3. Afbud skal ske via booking systemet eller til info@huam.dk.
Stk. 4. Ved udeblivelse eller forsinkelse på mere end 15 min., aflyses coaching sessionen og Klienten forpligter sig til at betale for denne.
Stk. 5. Opstår længerevarende sygdom, kontaktes Coachen eller Virksomheden snarest muligt for nærmere aftale.
9. Øvrige betingelser
Øvrige betingelser, der aftales indbyrdes mellem Coachen og Klienten, skal ske ved skriftlig accept fra begge parter.
Coaching for virksomheder
10. Coaching forløb for virksomheder
Stk. 1. Det er Kundens ansvar at afvikle coaching sessioner, og tider bookes enten via huam.dk eller over mail til info@huam.dk.
Stk. 2. Coaching sessionernes varighed for enkeltpersoner kan variere alt efter aftalen mellem Kunden eller Klienten og Coachen. Generelt har en coaching session en varighed på 1 time, medmindre andet aftales.
Stk. 3. Det er Kundens ansvar, at stille lokaler til rådighed til coaching sessionerne, medmindre andet aftales.
Stk. 4. Ved online coaching sessioner, er det Klientens eller Teamets ansvar at være klar til tiden og sikrer sig at linket virker, samt at forbindelsen er tilstrækkelig hurtig, for at undgå unødvendig tid på tekniske udfordringer. Skulle der opstå udfordringer kontaktes Coachen.
Stk. 5. Ved coaching via telefonsamtaler, er det Klientens ansvar at ringe Coachen op.
Stk. 6. Det er vigtigt at Kunden opgiver alle relevante oplysninger, som Coachen har brug for, før og under selve coaching forløbet. Det er ligeledes vigtigt at Kunden informerer Coachen løbende, såfremt der skulle opstå ændringer i relevante oplysninger under selve forløbet.
Stk. 7. Coachingen kan være konfronterende og det anbefales at Klienten og Teamet tager højde for dette, ved at tillade at sig selv at have både tid og ro omkring sig, både før og efter en coaching session.
Stk. 8. Al coaching i Virksomheden er fortroligt, og al information forbliver mellem Klienten eller Teamet og Coachen.
Stk. 9. Coachen er forbeholdt retten til, ud fra et etisk perspektiv, at henvise Klienten til en anden fagperson efter behov. Der skelnes mellem coaching, rådgivning, psykoterapi og andre professioner.
Stk. 10. Coaching er et ligeværdigt samarbejde mellem Klienten eller Teamet og Coachen. Det kan derfor forventes at Coachen vil spørge ind til feedback, i ønsket om at Coachen vil være den bedste coach for Kunden.
11. Særlige betingelser for Team Coaching forløb
Stk. 1. Betingelser fremsat i punkt 10 stk. 1, 3, 4, 6, 7, 8, 9, 10 er ligeledes gældende for Teamet og Lederen ved et Team Coaching forløb.
Stk. 2. Team Coaching sessionernes varighed kan variere alt efter aftalen mellem Kunden eller Teamet og Coachen. Generelt har en Team Coaching session en varighed på 3 timer, medmindre andet aftales.
Stk. 3. For ethvert Team Coaching forløb vil der afholdes samtaler med Lederen både før, under og efter forløbet. Dette er til enhver tid inkluderet i forløbet.
Stk. 4. Efter et endt Team Coaching forløb afholdes en opfølgning ca. 1 måned efter, med Lederen eller Kunden, for at sikre at forløbet levede op til Kundens forventninger.
12. Workshops
Stk. 1. Betingelser fremsat i punkt 10 stk. 1, 3, 4, 6 er ligeledes gældende for workshops.
Stk. 2. Ved bestilling af en workshop vil der afholdes samtaler med Kunden både før, lige op til og efter workshoppen. Dette er til enhver tid inkluderet i forløbet, og for at sikre at workshoppen opfylder Kundens behov.
13. Priser
Stk. 1. Priser for coaching forløb eller workshops er fastlagt af Virksomheden.
Stk. 2. Prisen for aftalen er fast, og kan ikke ændres under et forløb.
14. Betaling
Stk. 1. Betaling af ydelser for coaching eller workshops, skal ske via bankoverførsel.
Stk. 2. Betaling for coaching er til enhver tid forudbetalt. Betaling af workshop kan ske efter afholdelse af selve workshoppen.
Stk. 3. Såfremt betalingen ikke er modtaget af Virksomheden inden coaching sessionen afholdes, har Coachen ret til at aflyse sessionen eller flere, til betalingen er modtaget af Virksomheden.
Stk. 4. Stemmer det fakturerede beløb ikke overens med aftalte, bedes Kunden kontakte Virksomheden eller Coachen for yderligere information.
Stk. 5. Virksomheden udsteder en faktura, hvorpå betalingsbetingelser vil fremgå. Kunden bedes følge betalingsbetingelserne, som fremgår af fakturaen.
Stk. 6. Ved for sen betaling af en faktura, udsendes en fakturapåmindelse til Kunden. Såfremt Kunden fortsat ikke har foretaget betaling, fremsendes et rykkerbrev og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takster.
Stk. 7. Kunden har til enhver tid ret til få refunderet et forudbetalt køb af en eller flere coaching sessioner eller workshops, før Klienten har gjort brug af ydelsen eller påbegyndt et forløb. Ved påbegyndt coaching forløb, er det ikke længere muligt at få refunderet det resterende beløb for øvrige sessioner.
15. Afbud, aflysning og udeblivelse
Stk. 1. Afbud af en coaching session eller workshop, skal ske senest 24 timer før det aftalte tidspunkt for sessionen eller workshoppen.
Stk. 2. Sker afbuddet mindre end 24 timer før den pågældende coaching session eller workshop, er det ikke længere muligt at få refusion og Kunden skal derfor betale for denne.
Stk. 3. Afbud skal ske via booking systemet eller til info@huam.dk.
Stk. 4. Ved udeblivelse, eller forsinkelse på mere end 15 min. ved særligt coaching sessioner, kan Virksomheden aflyse sessionen og Kunden forpligter sig til at betale for denne. Det samme gør sig gældende ved forsinkelse på mere end 45 min. til en Team Coaching session eller mere end 1 time ved en workshop.
16. Øvrige betingelser
Øvrige betingelser, der aftales indbyrdes mellem Virksomheden og Kunden, skal ske ved skriftlig accept fra begge parter.