Opnå inspiration og læring gennem workshops
Med udviklende og inspirerende workshops, har du og din virksomhed mulighed for at bringe læring til dig og dine kollegaer. Workshops i HUAM henvender sig til både små og store grupper, eksempelvis hele afdelinger, teams, eller ledergrupper.
Workshop: Kommunikation og konflikthåndtering
God kommunikation udgør fundamentet for at skabe gode relationer både personligt og professionelt
Denne workshop fokuserer på at styrke jeres kommunikationsevner, så I bedre kan forstå jer selv og hinanden. Vi vil dykke ned i forskellige kommunikationsformer og teknikker samt arbejde med kommunikation, der både forebygger og løser konflikter, for at skabe et positivt og samarbejdende miljø. Gennem praktiske øvelser og refleksion vil I opbygge værdifulde kompetencer, der vil berige jeres relationer og styrke jeres evne til at navigere gennem udfordrende situationer.
Workshop: Psykologisk tryghed og autentisk ledelse
Skab psykologisk tryghed og motivation ved at være autentisk
Denne workshop fokuserer på at skabe indsigt og styrke din autenticitet som medarbejder eller leder. Derudover vil du lære at kommunikere inspirerende og motiverende, så både du og dine kollegaer, eller dit team, kan opnå et stærkt samarbejde. Vi vil arbejde med, hvordan autenticitet kan skabe tillid og engagement, og hvordan du kan anvende dette som et redskab til at skabe succes i dit team. Ud fra et teoretisk fundament, samt gennem praktiske øvelser og dialoger vil du opdage, hvordan du kan skabe en psykologisk tryg og autentisk kommunikation.
Workshop: Skab en coaching kultur i jeres virksomhed
Skab resultater i jeres virksomhed med en coaching kultur
En coaching kultur handler om at skabe en nysgerrig, anerkendende, lyttende og inviterende tilgang til hinanden, der bygger på tillid. Det skaber en kultur, der åbner op for potentialer hos mennesker og leder til resulater i jeres virksomhed. Denne workshop fokuserer på at skabe indblik i, hvad der skal til for at skabe en coaching kultur, og hvordan i som virksomhed skaber et fundament af tillid. Det skaber grobund for sammenhold og et stærkt samarbejde. Gennem gruppeaktiviteter, øvelser og refleksion vil I kunne skabe forudsætningerne for at bane vejen mod en coaching kultur i jeres virksomhed.
“Som teamcoach guidede Benjamiin et af vores produkt-teams gennem et inspirerende forløb, hvor hans redskaber gav form til en masse menneskelige og kulturelle værdier der tidligere var implicitte, eller formuleret af andre i firmaets tidligere rejse…
Det var vigtigt hele vejen, at udbyttet også kunne bruges i dagligdagen udenfor mødelokalerne. Forløbet har givet teamet mulighed for at definere sig selv, hvilket uden tvivl har givet en styrket holdånd og følelse af ejerskab. Benjamiins lette, rolige og eftertænksomme væsen har gjort samarbejdet til en fornøjelse.”
Joakim Buschardt Møller, Chief Technology Officer, COPENHAGEN OPTIMIZATION